Kursus for ledere med personaleansvar
Baggrund og formål:
Et Touchpoint er det øjeblik, hvor du hurtigt skal træffe en beslutning eller påvirke andre medarbejdere, og kurset går ud på at styrke din handlekompetence i disse små øjeblikke.
De fleste ledere står i det dilemma, at der er meget lidt tid til at være i dialog med den enkelte medarbejder. Derfor bliver de øjeblikke, som opstår, vigtige til at skabe læring og udvikling frem for at lade det blive ved en praktisk handling, som skal overstås. Det kan være en kort coaching, en klar feedback, et interview af dilemmaer i situationen, en brainstorm eller anden metode, som sikrer læring i dagligdagen, og som styrker medarbejderens handlekompetence og faglige sikkerhed.
Formålet er, at lederne udvikler deres handlekompetence og hurtighed til at vurdere, hvilken form for ledelse, som vil give størst effekt på lang sigt.
Indhold og form:
- Oplæg om metoder til at vende forstyrrelser til lærende situationer
- Oplæg om forskning og projekter inden for området
- Træning i de konkrete metoder med udgangspunkt i konkrete cases, som deltagerne selv har med eks. med udgangspunkt i:
Hvordan analyserer man lynhurtigt, hvilken metode der er bedst?
Eksempler på metoder:
- Hvordan giver man effektiv feedback og fastholder den gode relation, selv om man har travlt?
- Hvordan anvender man coaching metoder ved få effektive spørgsmål – minutcoaching – selvcoaching?
- Hvilke interviewmetoder kan anvendes på få minutter med stor virkning
- Erfaringsudveksling om Best Practice mellem deltagerne
Litteratur til kurset :
- “Touchpoints, Tænk ledelse i selv det mindste øjeblik”, Douglas Conant og Mette Nørgård,
- “Dit personlige ledelsesrum”, Dorte Cohr Lützen og Birgitte Lønborg samt
Materiale om konkrete dialogredskaber, feedback, minutcoaching, interview metoder og lærings- og beslutningsmodeller bl.a. med inspiration fra Jody Hoffer Gittel og Anders Trillingsgaard (Feedback gentænkt) m.fl.